Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. maj 2025
Han talte om de nye Staddele, om Victoriateatret »Min Herre,« sagde han, »Tusinderne vil dryppe fra Væggene« om Voldene, der var mejet bort, om »National«, om Strømmen allevegne: -Ja, min Herre, sagde han. Her er Jord for en Verdensstad. -Hvorpaa venter Skandinavien, raabte han, paa hvem venter man? Norden venter paa København, sagde han. Jeg afgør en Sukces med ti Depecher fra København.
Luften var sval og fuld af den natlige Fugtighed. Arbejdet laa forladt over det hele store Vold-Terrain. De halvrejste Husmure med deres store Stilladser; paa Byggepladsene Voldene af de røde Mursten; og langs Boulevarden Graastenene og Børene, som Brolæggerne havde ladet staa midt i den opgravede Jord alt laa det stille, en Stund, i Dagen.
Han rakte Glasset halvt frem mod Martens og holdt inde et Øjeblik: Og mine Damer og Herrer, sagde han saa, i Begyndelsen søgende om Ordene nu, mens jeg vandrede gennem Deres Hus jeg kan vel sige med noget af dens Glæde, der ser, begynder at se en Livsdrøm gjort til Virkelighed slog Tanken ned i mig: skal vi, mine Damer og Herrer, hilse dette Deres store og straalende Hjem, det sidste Værk og ligesom Kulminationen af hele den rige Foretagsomhedens Aand, der har sat sig Mærke paa Mærke i vort Samfund, der har omskabt vor By; der er trængt ind i vore Huse, ja, som har omdannet hele vort Liv ... skal vi hilse dette Hus, hvor Kunstens og Vaarens Genier med løftet Glas vendte han sig helt mod Salen, og hans Stemme havde, mens han samlede det hele Rum som i ét Blik og saa lod Øjnene hvile paa Balkonrandens legende Engle, noget af den halvdæmpede og hemmelighedsfulde Klang, der beruste Generalforsamlingerne udstrør deres nye Rigdomme, skal vi hilse det som et Billede paa selve vort rige, store Fremtidens København, det vort København, der brød Voldene ned for at bygge paa ny Jord: et Leve for Byen, der er rejst paa den Grund, hvor vi nu staar.
Dagens Ord
Andre Ser