United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !


O, da maatte Jeg vel lytte! under Løvets Hæng mig snige, til hun Sangen havde endt, Jeg, som ei kan Foden flytte fra en Kvindes Harpespil, Jeg, som kunde Livet bort for Døden bytte, naar jeg hen kun maatte blunde under Kvindes Harpespil? Døren aaben stod.

Den søndag aften sat pastor Reierson oppe til langt paa nat og vugget det yngste barn, som var sykt. Mrs. Reiersons helbred var mindre god og lægen hadde sagt, at hun maatte hvile saa meget som mulig. Og mens presten vugget nynnet han paa sangenFor Guds folk er hvilen tilbake.“ Ved røde kors møtet den næste søndag eftermiddag var der mange folk.

FURIA. De sover end? CATILINA. De sover end og de vil sove længe. De sover alle. List dig gennem skoven; kig ud sletten, tyst; forstyr dem ikke! der vil du finde dem i lange rader. De slumred ind ved sværdes vuggesang; de slumred ind, og vågned ej, som jeg, da sangen tabte sig bag fjerne højder. Et genfærd kaldte du mig. Ja, jeg er et genfærd af mig selv.

Om du blot kunde ane, at Gud dig har saa kjær, saa kom du under taarer, saa kom du som du er.“ Noget saa underlig hadde ungdommen i Glenfield aldrig hørt. Sangen hadde de vel hørt, men der var en særskilt kraft som la ordene ind over hjerterne. Efter en salme av Landstads salmebok ledet N. B. Olson i bøn, hvorefter man atter sang et par salmevers og saa besteg student Skarping prækestolen.