United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Og med det kom saa naturlig alle Kvalerne ... Scenerne, Fjortendags-Bruddene sagde Sundt i en ejendommelig misfornøjet Tone hun havde stadig Samvittighedsnag, Skrupler overfor Mand og Børn og ... den Historie, sluttede Sundt. De gik lidt i Tavshed.

Men det var ikke just det, at Nils havde kærtegnet en anden Kvinde, der voldte hende den dybeste Ve, thi hun havde levet længe nok til at lære, at Mændene uden Skrupler tager al den Gunst og Gave, der bydes dem. Nej, det, der voldte hende den bitreste Pine var, at hun i alle disse Aar forgæves havde givet sig hans syge Sanser i Vold.

Theodor Franz' Auspicier havde været femten Aar i to Verdensdele. Ved Ankomsten til København fyldte hun sytten. Hr. Theodor Franz satte megen Pris paa Miss Téa: Min Herre sagde han hun har ingen Skrupler. Impressario'en havde ikke Uret. Miss Tea lod gøre med sig, ganske hvad Hr. Theodor Franz undertiden: -Min Herre jeg tør sige, jeg betragter hende som mit eget Barn....

Vi gaar saa forsigtigt frem, holder ikke af at gøre et Skridt, naar vi ikke kan se, hvor vi træder ... Men De gaar lige paa De har ingen Skrupler, ingen moralsk Kvalme. De lader Verden være ligesaa akavet, den være vil De kommer dog til Rette med den." "Jaha, det gør jeg sgu" han lo højt og tilfreds og strakte Benene fra sig, saa hans Mave rundede sig opefter "jeg er saa tilfreds, saa tilfreds.

Vi opfandt en Undskyldning, som var tilstrækkelig til at berolige hans Skrupler, og da vi sagde Farvel til ham, paalagde vi ham at følge efter os, saa snart han havde udført sit Arbejde og kunde opdage en gunstig Lejlighed.

Nei, nei! saadanne Tanker maa du ikke give efter for! Føi dog ikke den Slags Skrupler til alt det Harald! udbrød hun, idet hun reiste sig og saae mig fast ind i Øinene, tør du vælge for mig? Har du Mod forstaa mig ret jeg mener: er din Overbevisning saa stærk, at du med rolig Samvittighed kan sige: »Din Pligt er at gaa med mig.

Han havde for et Par Timer siden fornægtet Lykken nu blev han atter En af dens Troende. Kun var denne Lykke ikke noget, der maaltes ud i Alenvis, ikke en Sum af stille dvælende Tilfredshed, knap en smuk Drøm. Den var et Glimt, et Sus, et Jag af Ild. Men kun den kunde gribe den, der ikke kendte Frygt, ingen muldne Betænkeligheder, ingen klamme Skrupler ...