United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa gik de sammen til en Afgrund det skal nok have været paa Kingigtok's øverste Tinde og der fik Drengen Ordre til at klamre sig fast til Kæmpens Hals. Nu gav den eenøjede sig til at svinge med Armene og lave Kredsløb ganske som en Fugl, der er ved at lette. Naa, og saa bar det af. Drengen lukkede Øjnene. En vældig Susen, ganske som om han var midt i en Storm. Det var alt, hvad han sansede.
Han nærmer sig det, ser ingen Mennesker og smutter til sidst ind gennem Husgangen. Inde i Huset sad der en Kæmpe. Han var skabt som en Mand, men havde kun eet Øje. Kæmpens Forbavselse over Mødet var ikke mindre end Drengens. „Kan hænde, du trænger til Mad?“ sagde Kæmpen venligt. „Sæt dig ned!“ Saa gik han ud og kom tilbage med en Mængde tørret Kød.
Ingen skal oftere finde mit Hus, hvormeget I end vil søge!“ Og saa hørte de kun et Sus i Luften, da han fløj. Drengen søgte siden ofte efter Kæmpens Hus men ikke engang en Murtørv var der at opdage paa det Sted, hvor det havde staaet. Her ender denne Fortælling.“ Gennem Teltaabningen kunde man skimte Kingigtok, der stor og stejl hævede sig over alle andre Fjælde i Omegnen.
„Sov nu først,“ sagde Kæmpen, „hvil dig uden Uro, op ad Dagen kan du saa gaa hjem.“ Og Drengen fandt Kæmpens Ord værd at adlyde og blev. Da han siden skulde gaa, fik han med sig saa meget Kilivfak-Kød, som han kunde bære; men paa samme Vilkaar som forrige Gang. Ingen maatte spise Spæk til, hvis han oftere vilde nyde godt af Kæmpens Forraad.
Dagens Ord