United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !


Smilende, men gennem Taarer betragtede hun Livet og dets Foreteelser paa én Gang viis og naiv som »Folket«, hvoraf hun var rundet ... Men ligesom dette Folk ikke kan leve og trives ret uden at have noget, hvortil det kan hælde sit Hoved i Tro og Drøm, saaledes havde ogsaa hun sin Kimære til Trøst og Husvalelse i vanskelige Timer nemlig den saa miskendte og foragtede Kortoplægningskunst.

Naar han saa foragtede og forkastede mig ak, jeg har ikke Hjerte til at ønske det og dog var det maaske det bedste for os Alle! men i Stedet derfor kommer han her, som om hans Livs Lykke afhang af min Kjendelse #min#! jeg Elendige! At saa megen Kjærlighed skal kunne blive en Forbandelse for En det, som ellers er den største Velsignelse! Hun vendte sig bort. Graaden kjæmpede for at bryde frem.

Det blev til et Mørke, hvori Ellen rugede over sig selv og var ligegyldig for alt andet. Intet havde Værd slet intet. Hvad var vel dette høieste, for hvilket hun havde givet sig hen? Saameget just, at hun foragtede sig selv. Saa dyrt købte man saa lidt. Hun kendte Livet og vidste, det var tomt, Menneskene og forstod, at de var Løgnere.

Men han sagde også til nogle, som stolede sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse: "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder. Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.

Men naar Madam Lind, hvad saa ofte hændte, sad stille hen og græd, og Ellen reiste sig fra Forhøiningen, hvor hun sad, og gik hen og kyssede hende og klappede hende paa hendes hvide Haar og trøstede hende, da var der dog altid i hendes Kærtegn noget overlegent, næsten noget nedladende. Med Bedstefaderen talte Barnet sjældent. Hun foragtede ham med Børns Instinkt.

Og saa var Lehnsgrev Urne en kraftig og levestærk Mand, som var til Vanvid forelsket ... Og alligevel sad hun endnu paa fjerde Aar som Grev Urnes Hustru, og hun tvang sig til at opfylde sine Pligter, og hun sad inde Aar for Aar med en tom Pletfrihed, og hver Dag foragtede hun sig selv. Og der var ingen Opgaver og der var ingen Maal. Saaledes var hendes Liv.