syndet

Oppdatert: 11. juli 2026

Især havde jeg altsammen udtænkt angående Hovedpersonen, en herlig, fanatisk Skøge, der havde syndet i Templet, ikke af Svaghed og ikke af Attrå, men af Had mod Himlen, syndet lige ved Alterets Fod, med Alterdugen under sit Hoved, bare af dejlig Foragt for Himlen. Jeg blev mer og mer besat af denne Skikkelse, efterhvert som Timerne gik.

Knut Hamsun - Sult

ELINE. Jeg hader ham. NILS LYKKE. Had ham ikke! Er der barmhjertighed i dit sind, så tilgiv ham, hvad han har syndet. Tro mig, han bærer straffen i sit eget bryst. ELINE. Ham tilgiver jeg aldrig! Hys! Kan du høre ? NILS LYKKE. Hvilket? Hvor? ELINE. Udenfor; langt borte. Der rider mange mænd paa landevejen. NILS LYKKE. Ah, det er dem! Og jeg, som glemmer ! Hidover kommer de. Så er der stor fare!

Henrik Ibsen - Fru Inger til Østråt