United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Times Jernbanefart fra Byen har de Fontainebleauskoven med dens aarhundredgamle Kæmpeege, dens vildtromantiske Klippekløfter, dens Søer og Vandfald, en af de største og en af de skjønneste Skove i Europa. Men den frister dem ikke. Forvilder de sig en enkelt Gang derud, naaer de under alle Betingelser ikke længer end til Karussellerne ved Fronsardkløfterne lige i Udkanten af den.
Om selve Jernbanefarten er der forøvrigt ikke videre at fortælle, og hvad skulde der vel ogsaa være at fortælle om en Jernbanefart, hvor man den ene Gang kjører akkurat som den anden? Vi tre Brødre vare alene i Coupéen: Gamle og Corpus Juris satte sig hver ved sit Vindue, ingen af dem lod til at være synderlig conversabel.
Jeg gjorde engang i Selskab med en Parisérinde en Rejse paa en Maanedstid. Der var megen Jernbanefart, og hun læste bestandig. Paa hver større Station, hvor Toget stoppede, var hun strax ude for at kjøbe Bøger; hun kunde konsumere tre, fire Stykker om Dagen.
Dagens Ord