huserer

Opdateret: 12. maj 2025

Foran mig avancerer Hunden langsomt frem. Friske Dyrespor staar prentet i den fugtige Muld. Herude møder jeg ingen. Jorden gynger under mig, og det klare Vand staar i mine Fodspor. Det er kun inde ved Land omme ved Engen, at de huserer alle de med deres evige Stræben efter at hæve de skjulte Skatte. Lange snorlige Bede af vaad Jord viser deres Flid. Men herude!

Anton Nielsen - Et Aar

Ogsaa den store Stilhed i dette fortryllede Land har sin Charme. Og saa er der jo desuden et andet Moment, som spiller en Rolle. Saalænge Sæsonens Publikum huserer her, maa man være lidt i Slægt med Millionens Verdener for ikke at føle sig fattig mellem det.

Richard Kaufmann - Fra det moderne Frankrig