United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og i den milde Sommeraften, naar de stille Aftenvinde vifte sagte gjennem Grædepilens Grene, vandrer han ud til deres Hvilested. »Grusomme Skjæbne, hvorfor adskiller Du, hvad der hører sammen? Thi min var Skylden ikke!« siger han, og med sine Taarer vander han de hvide Roser paa deres Grave.
Thi når en siger: "Jeg hører Paulus til," og en anden: "Jeg hører Apollos til," ere I så ikke "Mennesker"? Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst. Så er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst.
Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal få sin egen Løn efter sit eget Arbejde. Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I. Efter den Guds Nåde, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpå.
Frøken Mathilde Nielsen sang sentimentalt med lange, tremolerende Toner. Da Sangen var endt, applavderede "Damerne" ved at slaa med Viften i de flade Hænder. Romancesangerinden "Frøken" Nielsen takkede bukkende. -Tror jeg ikke, Tik vander Høns over "Foredraget", sagde Bai. Katinka sad virkelig med Taarer i Øjnene. De kom udenfor: Nu gaar vi hjem over Kirkegaarden, sagde Bai.
Men hvor jeg sidder og snakker, jeg, som ingenting har oplevet og ikke set nogenting og du, som har levet og set saa meget du faar ikke Lov til at sige et eneste Ord ... saadan er jeg.... -Jeg har ikke noget at fortælle.... Pyh du ikke ... Men hvad er det vander du Høns? Er du blevet saa glad over Gjensynet? Og min gamle Ven bøjede sig ned over mig, og han holdt mit Hoved mellem sine Hænder.
Dagens Ord