United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og betaget hvidskede Schønaich: -Ellen, De maa jo huske det. Ellen Maag var meget bleg; hun bøiede Hovedet. -Jo, sagde hun, jeg husker. Hun satte sig igen. Og vendt imod hende sagde Fyrsten: -Saa ved De ogsaa, at jeg elsker Dem endnu. Han kunde ikke se hendes Ansigt, men pludselig fik han Mod og han lod sig synke ned ved Siden af hende paa Sofaen.

Ja lad os bare se at lave en Roman ud af det, sagde Schønaich. -Hvorfor ikke? Tror De egenlig Fyrst Carolhausen Ellen saa paa Fyrsten nu og da Lidenskaben nogensinde ser paa dens Værd, man elsker? Saa tror jeg desværre ikke, der vilde findes saa megen Kærlighed i Verden. Nei det har Lidenskaben ikke Tid til.

Man bøiér sig ængsteligt frem over Vogndørene og taler hurtigt fra Vogn til Vogn. Ellen bliver liggende i sit Hjørne uden at røre sig, gjemt bag sin Parasol. -Fyrsten, siger Grevinden. Ellen reiser sig en Smule og rækker sin behandskede Haand ud over Vogndøren. -Er det Dem, siger hun. Og tilfods? Fyrsten bukker. Ja Ismail er syg. -Det er frygtelig varmt langs Promenaden, siger Ellen.

Hun tog sit Slæb til Side og gjorde Plads for Fyrsten, og da han blev ved at være taus, spurgte hun: Naa var jeg saa ikke smuk? -Ja De var smuk, sagde han. Der var atter stille. Fra Balsalen hørte man Trinene af den evindelige Vals og et Par Violintoner af en blød Takt. Pludselig reiste Fyrsten sig og skubbede Skodderne for Vinduet op.