Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. maj 2025
Jeg stak Armen ned helt til Halsen, først ved den ene Ventil, saa ved den anden, og det var paa høje Tid, for nu gik Vandet ogsaa ovenind af Baaden og vi flød kun paa Luftkasserne og Korkkransen. Da var jeg saa heldig at faa Tag i noget uldent, som havde sat sig fast i Ventilen og holdt den aaben. Jeg trak til mig og fik en islandsk Strømpe op den var fra Vraget, naturligvis.
Vi var ikke til Køjs i tre Døgn, uafladelig pumpede og sled vi for at holde os fri af yderste Revle, bestandig frem og tilbage, nogle Mil Nord i, de samme Mil mod Syd, men stadig trængt længere ind. Det ene Sejl blæste itu efter det andet, der sprang Liner alle Vegne, en Raa faldt. Baade nedenfra og ovenind tog vi Vand. Det skvulpede i Lasten, man kunde ikke gaa tør i Kahytterne.
Der blev roet med Varsomhed og holdt Udkig efter Braaddet. Men da yderste Revle var passeret, havde begge Baadene taget saa meget Sø ovenind og var bleven tumlet saa hæftigt og faretruende omkring, at man ikke turde vove videre Fart frem til næste Revle, hvorfra Bølgefaldet hørtes drøne; der blev skoddet kraftigt, vendt omkring og roet over yderste Revle igen og ud i rum Sø.
Dagens Ord
Andre Ser