United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der var ingen Grund mere til Udsættelse, og efter nogle faa Ugers ængstelig Spænding modtog han Georgs Brev som Svar. „Endelig engang!“ gentog han for sig selv, da han langsomt gik frem og tilbage i sit Værelse, optaget af at tænke paa Rejsen. Landflygtighedens tomme Oplevelser eksisterede ikke længer for ham, han var pludselig igen i St.

Det var en kedelig Meddelelse, thi det betød i det mindste endnu en Dags Udsættelse en Risiko, Andrey ikke turde løbe, naar han vilde undgaa Spionerne. „Jeg vil forsøge at træffe Manden i Fængslet!“ sagde han efter nogen Overvejelse. „I Fængslet! Er du rigtig klog!“ udbrød Vatajko. „Ja, hvorfor ikke? Det er i Dag de politiske Fangers Modtagelsesdag.

Og naar de alligevel sender os et saadant Telegram, saa maa deres Forehavende være af større Vigtighed end vort. Tror du maaske, at jeg er mindre opsat paa at faa Sagen gennemført end du, og at jeg ikke lider ved denne Udsættelse? Men vi maa finde os i det.“ Andrey bed sig i Læben og modsatte sig ikke længer; efter et Øjebliks Pavse spurgte han: „Er Fangerne underrettede om Udsættelsen?“

Baade Andrey og Zina havde tilstrækkelig Erfaring til at vide, at den Slags uventede Sammentræf kunde hænde; men de vidste ogsaa, at en Udsættelse af deres Plan i dette Øjeblik kunde betyde det samme som belt at maatte opgive den. „Det er for sent nu til at forandre noget,“ sagde Andrey. „Vist ikke!“ svarede Zina. „Hvad der ikke allerede er udført, kan opsættes.“