United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun havde lagt Hovedet tilbage mod Væggen og lukket Øjnene. "Det er Heliotroperne," sagde hun. Der blev igen stille. Hun laa stadig tilbage med Øjnene lukkede. Saa smilede hun. Han følte som en Tyngsel paa sit Bryst, som om han skulde kvæles. "Nej," han rejste sig med et Ryk og kastede Hovedet tilbage, "her er for lummert," sagde han. Hun fo'r op. "Men vi gaar jo straks." Han satte sig igen.
Det var rent ud besynderligt, hvor alt distraherede hende: et Insekt, som fløi forbi, et Blad, der faldt til Jorden. Saa fulgte hun Bladet, som det dalede, og Bogen hun læste, gled ned ad hendes Skød, uden at hun mærkede det. Hun bare drømte ... sad hen og drømte. Men vaagnede hun op, vidste hun ikke, hvad hun havde tænkt, følte blot som en mattende Tyngsel ligge over sig.
Dagens Ord