fredelige

Oppdatert: 8. juli 2026

»Nå, Herregud, så er der jo ikke mere at gøre ved det!« »Nej. Jeg beklager det; men . . . .« »Farvel!« sagde jeg. Nu steg Vreden op i mig, glødende og brutalt. Jeg hented min Pakke i Portrummet, bed Tænderne sammen og løb på fredelige Folk på Fortouget og bad ikke om Undskyldning.

Knut Hamsun - Sult

De var blit venner mere og mere. I den deilige fredelige arbeidsomme tiden i Paris og siden her nede igjen. Men dette her med Gram var jo noget helt andet. Han vakte sandelig ingen forvovne lyster eller viltre længsler hos hende. Herregud hun likte ham godt. Han var sletikke dum, som hun først hadde trodd det var bare det, at da han kom hitned, hadde han været liksom saa forklemt.

Sigrid Undset - Jenny: Roman