Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. maj 2025
Strandingskommissionæren lod i Bestillings Medfør Tingene samle op og rense ud det bedst mulige for Sand og Saltvand: hjemme i hans Købmandsgaard, i Pakhuset, sad nogle Koner og vaskede store Stykker Dowlas Lærred rent. Det var rart at have en Snes Alen til Lagener og Særke, tænkte Konerne; der var jo nok at tage af men Kommissionæren maatte selvfølgelig ikke erfare, at de rapsede.
Skagen laa adskillige Mil norden for Lands Lov og Ret, og mange mærkelige Ting gik i Svang. Der blev stjaalet graadigt af Stranden; baade for Tyv og Tyvs Tyv var der god Lejlighed i de Tider, men man »tyvtede« ikke hinanden, der var saadan stiltiende Overenskomst mellem Øvrighed og Fiskere om, at enhver rapsede det, han turde paatage sig og havde Brug for.
Dagens Ord
Andre Ser