Vietnam eller Thailand? Stem på TOP Country i denne uge!
Vil du skrive hurtigere? Øv dig med en typing test eller hyg dig med typing games!
Opdateret: 3. oktober 2026
Vi Andre stege nu ogsaa ud og gik hen for at see, om Præstens Vogn var der jo, der holdt den; ved at see os reiste Kudsken sig, og idet han med den ene Haand holdt et Par stolte Brune i Ave, tog han til den lodne Peltshue med den anden. »Goddag Niels«, raabte Corpus Juris, »hvordan staaer det til i Præstegaarden?« »Tak, ellers Godt«, svarede Niels, »de har længe ventet paa Herrerne.«
Endelig havde Hver faaet Sit, Forpagteren traadte, tæt indhyllet i sin lodne Kappe og med sin Peltshue paa Hovedet, med kraftige Trin op ad Vogntrinene, medens Vognen knagede under den store Vægt; med sikker Haand tog han Tømmerne fra Gaardskarlen, der hidtil havde havt sin Nød med at holde de vælige Heste, som utaalmodigt sparkede Sneen op under sig.