United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Imod Syd viste nogle graa Røgsøjler vore Forposters Stilling, imod Nord var der intet mellem os og det russiske Hovedkvarter. Solen var ved at gaa ned, da vi red over en Bakke og saa en lille Landsby til højre for os og til venstre et højt, skummelt Slot, der ragede op midt i en lille Fyrretræsskov. "Hvad er det for en Landsby?" spurgte Duroc en Bonde, der kom forbi.
"Det er Arensdorf," svarede denne i sin barbariske tyske Dialekt. "Her bliver jeg i Nat," sagde min unge Ledsager. Og idet han vendte sig om mod Bonden, gentog han sit stadige Spørgsmaal: "Kan De sige mig, hvor Baron Straubenthal bor?" "Det kan jeg rigtignok! Det er ham, der ejer "Mørkets Slot"!" sagde Bonden og pegede hen paa de mørke Mure i den nære Fyrretræsskov.
Dagens Ord