Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Apollon er oprindeligt lige saa lidt som de andre græske Guder en sædelig Magt; men han blev det efterhaanden, navnlig i Delphoi.
Oprindeligt er der ingen Forbindelse mellem Artemis og Apollon; men i den olympiske Gudeforsamling indførtes Artemis som en Tvillingsøster til Apollon. I disse nye Omgivelser blev Artemis ikke længere en Gudinde for Frugtbarhed og Forplantning, men udelukkende en jomfruelig Gudinde, en ung Sportskvinde, der yndede at færdes i den frie Natur og hærde Kræfter og Energi, navnlig ved Jagt.
I den saakaldte homeriske Apollonhymne ser vi de Olympiske Guder springe op fra deres Sæder af Angst for Apollon, naar han træder ind i deres Forsamling. I Iliaden hjælper han Hektor, er meget virksom ved Patroklos's Drab og skyder Pestpile mod Grækernes Lejr. Naar Vrede fylder ham, "vandrer han frem som Natten" c: en sydlandsk Nat, der indtræder pludseligt og uhyggeligt.
Dagens Ord
Andre Ser