United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Og kommer ikke mer tilbage? -Næppe. Vilsac saa mod Gulvet. Deres Mand faar jeg maaske ikke en Gang at . Jeg hørte, han skulde være paa Urnesgave. -Nei han er i Byen. Ellen legede nogle Øieblikke med et Baand paa sin Kjole. Saa saa hun op: -Nei Vilsac vi kan ikke skilles saaledes. Vi maa tale med hinanden.

-Det er ogsaa derfor, jeg vilde bede Dig, om jeg ikke maatte tage hjem til Urnesgave. -Vi tager jo alle hjem om tre Uger efter Hans Majestæts Fødselsdag ... -Ja men ... jeg er bange, jeg ikke holder ud saa længe den nervøse Graad brød frem bag hendes Smil. Der er endnu saa mange Fester tilbage ... Du kunde følge mig hjem imorgen Aften og saa vende tilbage saa havde jeg tre Uger helt i Ro ...

Som naar ved et Dødsfald Ligets Røgt giver Huset travlt, fik hendes Tanker nok at tage vare: Reisepaaskud, Opbrud. Foreløbig kunde hun tage paa Landet, til Urnesgave. Hendes Sygdom var Grunde nok ... Og Carl skulde naturligvis blive, det var Synd at berøve ham noget af Sæsonen, der stod tilbage. Saa siden ... De kunde reise i Udlandet ... man fandt paa Raad, man fandt paa Raad ...

I Hamburg sagde Ellen, hun vilde gerne besøge Thorsholm i Stedet for strax at tage hjem til Urnesgave. Hun og Carl havde talt saa meget om hendes Barndomshjem, og hun længtes efter at se det igen. Saa tog de derop. Ellen havde den lidt kostbare Idé, at hendes Fædrenegaard altid skulde staa beredt, som om hun kunde ventes hjem hver Time.