klirrer

Oppdatert: 9. august 2026

O, dåre, som jeg er, med mine anslag! Jeg knuse vil hint øglerede, Roma, og Roma er alt længst en sunken grushob. Der kommer de! End er der kække mænd iblandt dem dog. Hvad liflig klang i stålet! Hvor lystet klirrer skjolde mod hinanden! Det tænder ilden op i mig påny; afgørelsen er nær, den store stund, som løser alle tvil. Jeg hilser stunden!

Henrik Ibsen - Catilina

Jeg tør see ham rolig ind i Øjet; og hvis godt han er fortøjet eller stille, aabn hans Dør!» «Strax, Mylady! strax paa Timen!» ...Laasen klirrer og med Bragen Egedøren aabner sig... Damen med et rædsomt Skrig styrter om som lynildslagen i en dyb og lang Besvimen, selve Døden ganske liig. «Seer I Træffet? skreg den Gale.

Henrik Wergeland - Den engelske Lods