Han var blevet saa underlig gammel og var ligesom mindre end før. Jeg skulde netop gjøre en bemærkning i den anledning, da jeg blev opmærksom paa Ratje. Han gjorde de besynderligste ansigtstrækninger, blinket med øinene, kort sagt, han bar sig som han havde voldsom tandpine.
»Nej, hvor De er sød!« sagde jeg. »Jeg sidder simpelthen her og blir inderlig betaget af Dem, her i denne Stund inderlig betaget . . . . Der er ingen Råd med det . . . . De er det besynderligste Menneske, som . . . . Stundom stråler Deres Øjne så, jeg har aldrig set Magen, de ser ud som Blomster . . . . Hvad?
Dagens Ord