læmpelig

Opdateret: 29. maj 2025

Hun stod rank og høj med bortvendt Ansigt og uden at svare. Skal jeg gaa ind og klæde mig af først? spurgte han kælent hviskende. Hun nikkede stille og skød ham læmpelig fra sig. Saa greb han paa ny hendes Haand, kyssede den taknemmeligt og gik. Og efter et Kvarters Forløb, da alt var blevet stille inde i Soveværelset, slukkede hun Lampen og fulgte langsomt efter.

Gustav Wied - Slægten