klyngende

Opdateret: 8. august 2026

Løste hele hendes Væsen op i klyngende Hjælpeløshed. Det sugede Carl Urne ind som skøn Musik, indtil det var ham, der blev glad. Saadan skiftede bestandig deres Stemning. En Dag, da de sad paa Bænken ved Gravstedet, sagde Carl: -Hvor Folk dog dømmer feil ... -Om mig? Aa ja ... De kender mig jo ikke. Hun reiste sit Hoved lidt op fra Stenen, paa hvilken hun støttede det. Hvad siger man om mig?

Herman Bang - Faedra: Brudstykker af et Livs Historie