Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. maj 2025
Konklusionen af Undersøgelsen blev dernæst følgende: De afbrændte anses for frivillig at have søgt Døden; medens Skrigene og Nødraabene menes at maatte tilskrives Dødskampen. Efter at have meddelt Enkebaronessen dette Resultat tog Doktoren og Herredsfogeden Afsked. Og Gemytterne paa Slottet faldt noget til Ro. Om Eftermiddagen blev Grev Scheeles Lig transporteret over Fjorden til Holgersminde.
Mørket faldt paa, og Redningsbaaden førtes i Hus, medens dens hele Mandskab spredte sig Natten igennem langs Stranden i stadigt spejdende Vagthold, der havde Lygter med sig og jævnligt afbrændte Signallys. Men ingen Skibsbaad blev set hverken der eller andetsteds. Og ingen andre Stemmer udefra end Havets egen lød gennem Nattemørket.
Men det var ikke rimeligt, at Døren havde været stænget udefra. Thi hvem skulde have gjort det om end blot for Løjer og Spøgs Skyld? Alle var optaget af Dansen og Festligheden, og ingen vidste noget om, at de tvende afbrændte havde søgt Tilflugt i omtalte Hytte. Et andet Punkt var dette: Var den afdøde Baronesses Fraværelse fra Slottet bleven bemærket, før Ulykken konstateredes?
Dagens Ord
Andre Ser