United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Formodentlig stod hun i dette Øjeblik og fulgte nøje alle mine Bevægelser, og det var på ingen Måde til at holde ud at vide sig således undersøgt bagfra. Jeg strammed mig op så godt jeg kunde og gik videre; det begyndte at rykke i mine Ben, min Gang blev ustø, fordi jeg med Vilje vilde gøre den smuk.
Og imens sagde jeg højt Gang på Gang, så jeg hørte det selv: Men du gode Gud, dette er jo Vanvid! Og jeg drev på lige galt. Efter en lang Stunds Forløb, kanske et Par Timer, tog jeg mig stærkt sammen, bed mig i Læben og strammed mig op det bedste, jeg kunde. Der måtte blive en Ende på dette! Jeg fandt mig en Flis at tygge på og satte mig resolut til at skrive igen.
Jeg vilde gøre det godt igen, sprede det triste Indtryk, jeg havde gjort, og strammed mig op: »Det er jo over nu!« sagde jeg; »det kan ikke være Tale om sligt noget længer; nu er jeg bjærget . . . .« Men hun var meget forsagt. »Gud bevare mig!« sagde hun bare og taug. Hun sagde dette med korte Mellemrum og taug hver Gang igen. »Gud bevare mig!«
Dagens Ord
Andre Ser