rødbrune

Oppdatert: 23. juli 2026

Den dumme, uvidende voksne manden spurte og spurte som voksne altid taler med barn. Den voksne spør, og de smaa, som sitter inde med saa megen viden, de konfererer stumt med øiekast og gir forbeholdent tilbedste saa meget, som de finder kan være passende. Haand i haand tasset de bortover jordet under de rødbrune siljer, langs et brusende bækkefar, efter han hadde sat dem av.

Sigrid Undset - Jenny: Roman

Aa alt var kjendt og kjært herute alt hadde hun set dag efter dag med ham ikke visst selv, at hun la merke til det, og nu kjendte hun pludselig, at alting stod brændt ind i hendes sind sammen med minderne om disse dage. Den tørre, rødbrune bakke, hvis strie, korte græs fra ivinter var blit mykere og grønnere fra dag til dag. Og de trofaste tusenfryd paa den magre jord.

Sigrid Undset - Jenny: Roman