næseboer

Opdateret: 24. maj 2025

Men det var, som Dyret ikke hørte det; thi pludselig rejste det sig paa Bagbenene og gik nogle Skridt fremad i al sin Vælde: dets Øjne skinnede, dets Øren stod strittende oprejst, og ud fra dets røde, opspilede Næseboer stod der en tæt, fin Damp som to Søjler frem i Luften. Helmuth, Helmuth! skreg Baronessen og greb sin Mand i Armen. Jamen han ser sgu godt ud, Vilde! sagde Baronen beundrende.

Gustav Wied - Slægten