urens

Oppdatert: 5. juli 2026

Tre nætter lå jeg som hunden ude; på fjeldet jeg hvilte mine mødige ben og læned mit hoved til urens sten. At tigge om ly, om bolster og pude i fremmed folks hus, det var mig for tungt; min tro var jo frejdig; mit håb var ungt; jeg tænkte: når du til Solhaug kommer, da er du frelst fra al din kvide; der finder du venner; på dem kan du lide. Men håbet er skørt som markens blommer.

Henrik Ibsen - Gildet på Solhaug