gnuret

Oppdatert: 10. mai 2025

Det forbedret ikke mandens humør da han opdaget «Styggen» som kom hostende med en kulskude paa slæb. Han sendte en hagelskur af mindre smigrende hilsener imod den, og Ratje kvitterte promte ved at manøvrere slig, at den skidne kulskuden gnuret sig et langt stykke bortover langs pakketbaadens hvidmalte side.

Burchard Jessen - S/S "Styggen"

«Vet du, at mine forældre er blit skilt,» spurte han pludselig. Hun nikket. «Ja.» Han lo litt. «De holdt jo sammen for vor skyld i det længste. Gik der og gnuret og gnusslet mot hinanden som to møllestener, til alt vort var malt til pulver imellem dem. Nu var der vel ikke mere, som kunde males istykker saa stanset møllen . Aaja. Jeg husker, mens jeg var gut.

Sigrid Undset - Jenny: Roman