Vietnam eller Thailand? Stem på TOP Country i denne uge!
Vil du skrive hurtigere? Øv dig med en typing test eller hyg dig med typing games!
Opdateret: 7. august 2026
Forleden Aar forsvandt en Frederikshavnerkutter med Mand og Mus nær Islands Kyst, den var kommen sejlende med flere i Følge, da en hastig voksende Kuling med Regnbyger skjulte den for de andre. De saa den aldrig mere ... Og nu i Sommer havde tre Kuttere med Skagboere lidt slemt Forlis under Island. De laa drejede op og holdt sig for paalands Storm men kunde ikke klare sig og maatte omsider ankre.
Skagen By har henved 2700 Indbyggere, men Byens Form, der er smal og langstrakt, egentlig kun spredt Bebyggelse paa begge Sider Landevejen, lægger omtrent en Fjerdingvej mellem de østligst boende, de nærmest ud ad Fyret, og de vestligste Skagboere, de ved Plantagen, og besynderligt nok, der er virkelig her Ansigter af to forskellige Slags, Skægformen er ikke ens, Moden for Haarets Fald ikke heller, Legemsskikkelsen synes ogsaa forskellig, blandt Vesterbyfolkene træffer man saaledes Folk af en Smule Landsognspræg, medens Østerbyen udelukkende har Fiskertypen i Renkultivering.
Dagens Ord
Andre Ser