Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. maj 2025
Hr. von Pöllnitz bukkede og pustede som en Hvalfisk. Det tog Aar for Aar mere paa Hr. von Pöllnitz at sige "die Glocke" paa Grund af Tordenen. Efter hver Basar haabede Hr. von Pöllnitz at blive Ridder af Husordenen. Hr. von Pöllnitz havde Medaillen for Kunst: Hans Højhed Hertugen havde benaadet Hr. von Pöllnitz med Medaillen til hans fem og tyveaarige Jubilæum.
Hr. von Pöllnitz var den eneste i Salen, som ikke var ganske sikker i "die Glocke". Han havde megen Pathos og løftede sig paa Tæerne ved Enden af hvert Vers. Hr. von Pöllnitz udfyldte Hullerne i sin Hukommelse ved at fremrulle nogle langstrakte Lyd, der lignede fjern Torden, og han svingede med den højre Arm som med Vingen af en Vejrmølle.
Naar Hr. von Pöllnitz var færdig det varede Aar for Aar længere, inden Hr. von Pöllnitz blev færdig med "die Glocke" sagde Hendes Højhed: Det glæder mig.... Hun vilde sige mer og fandt ingenting og var generet af sine Arme Hendes Højhed stod altid, som om hun vilde gemme sine Arme, naar hun skulde sige noget og sagde igen: -Det glæder mig ... Det har som sædvanlig glædet mig meget....
Dagens Ord
Andre Ser