stortaa

Opdateret: 6. august 2026

»Jo«, siger Manden, »vi mener jo #det#, men man har jo ellers ogsaa taget meget Kuld' og Strabasier i sin Tid, saa det onde har nok samlet sig sammen i Kroppen i nogen Aaringer, og saa vil det jo frem en Gang.« »Det var kuns en lille Prik paa hans Stortaa, at se til ligestraks, men værre blev det jo.« Konen ser bekymret paa sin Mand. »Nu har han mistet de ni af hans Tæer.«

Ludvig Mylius-Erichsen - Strandingshistorier: Skildringer fra jydske Vestkyst og Skagen