United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


For udkastet Agterdræg nærmede man sig Skibet, over hvilket der heves et Kastedræg, og ved Hjælp af dette kunde Baaden række helt ind til Fokkemasten. Skibet var krænget stærkt over paa Bagbords Side, saaledes at Bagbords Lønning og Bagbords Del af Dækket var under Vand. Nokken af Raaerne stak i Søen.

De tog nu ud med Baaden igen og lagde sig for to Kastedræg i af Skibet, for de var bange for at komme i Konflikt med Rigningen, som var kappet og flød i Søen ved Vraget ... Men de skulde int have kastet Dræg, for det véd vi jo, at naar vi ligger for to Dræg, saa kan Strøget, som løber saa rivendes hastig, ligefrem suge Baaden ned, ligesom i et Svælg saadan skete det ogsaa, Redningsbaaden kæntrede, og otte af dens Mandskab sammen med en Mand fra Vraget, der allerede var sluppen ombord og vel tænkte, han var frelst, forsvandt i Braaddet lige for deres Øjne, som stod inde paa Stranden ... Det var et slemme Syn, A var da ogsaa kommen til og kan int glemme, saa forknyt vi blev, for ingenting kunde vi stille op for at komme ud lige i det samme og bjerge vore Kammerater.

En Forbindelse med Skibet blev opnaaet ved et Kastedræg, der fik fat i et Fokkestag. Derpaa kastede man et Drægtov ud ombord til de Skibbrudne. En rask Mand, man fik bagefter at vide, at det var Baadsmanden ombord, Andersson hed han, vovede sig hen og fik fat i Drægtovet, hvis ene Ende var slaaet i Løkke. Nu kunde Redningen begynde.