United States or Mali ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og af Sted jager Anna Fabricius med sin knebne Fiskelast. Men naar Skagens Rev er passeret, skal der krydses op til Havn. Laa der blot Havn ogsaa i Skagen By! Fisken slaar sig jo ihjel i Dammen under al denne Krydssejlads Aalbækbugten op til Frederikshavn. »Nu har vi bedt om Havnen i tyve Aar«, siger Skipperen. »Vi bliver rent slidte op af den Fiskemetode, vi bruger nu.

Anna Fabricius havde været i Frederikshavn med sin Fiskelast og faaet den solgt og nu laa den en Søndag Morgen øster ud for Skagen By opankret og vrikkende for stiv Vestenkuling, og ingen af Besætningen kunde under saadanne Forhold forlade Skuden og aflægge Hjemmet derinde blot et nok saa kort Besøg.

Om Søndagen arbejder de hellige Fiskere ikke, det er ufravigelig Regel, selv om de ligger paa Fangstpladsen midt i et godt Fiskeri og omgivet af Kuttere med ikke-hellig Besætning, der drager det ene gode Dræt efter det andet. Søndagen igennem maatte Anna Fabricius blive liggende dér og hugge et Par Hundrede Favne fra Land. Der manglede en Havn at ty til. Folkene holdt Dagen hellig ombord.

Fra en saadan Kuttertur mindes jeg nej, lad mig fortælle hele Turen: Anna Fabricius hed Kutteren, den var bare fjorgammel og blandt de største i Skagens Fiskerflotille. Agter havde den Spejl som en Lystyacht og var fra Frederikshavnerværftet mént som en ekstra god Sejler, men i fuldt Vindpres var der nok en og anden, der strøg den forbi.

Det fortælles om Kaptajnen fra et stort Skib, at da han kom ned i Anna Fabricius' Kahyt, fik han øjeblikkelig Kvalme og maatte op i en Fart paa Dækket for at undgaa Søsyge. Og saa er Anna Fabricius dog saa proper en Baad som nogen. Man maa nemlig indrømme, at #propre# det er Skagboerne af Fiskere at være.