United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !
I mange Bondehaver ser man ofte ret store Staudearter anvendte til Kant, og den derved fremkomne Massevirkning forfejler jo sjældent sin Virkning, men en Kant af Geranium der er ret almindelig er jo rigtignok ogsaa kun smuk ca. fjorten Dage af Aaret, og der er i det hele taget al Anledning til at fraraade saadanne Kanter i en lille Villahave.
I en stor Have kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet Hjemmestedspræg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa særlig tørre Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde være anvendelige i saadanne Tilfælde.
Foruden Rabatten, der som nævnt særlig i sin blandede Form er den mest anbefalelsesværdige Anvendelse af Stauder for den mindre Villahave, kan man paa mangfoldige Maader gøre Brug af Stauder, og hvert nyt Krav, der stilles, vil give Havearchitekten, Gartneren eller Havevennen Anledning til stadig paa nye Maader at frugtbargøre det rige Stof.
Dagens Ord