ruinen

Oppdatert: 31. juli 2026

I den hellige lund var grunden drysset over med papirsavfald og dækket av uhumskhet. Paa en stubbe i utkanten sat to damer og heklet nogen engelske smaagutter lekte gjemsel bak de vældige stammer. Jenny og Gram gik ut av lunden nedover bakken mot ruinen. «Igrunden,» sa hun, «skal vi gidde at gaa ditned,» og hun satte sig paa bakken uten at vente svar.

Sigrid Undset - Jenny: Roman

Se Blusel kjæmper end paa Kinden jo som før i det Rødmende, som døer, som med Bleghed Smerten dæmper, med de dunkelhvide Emmer af en nedbrændt Lidenskab, Kalkestøvet af Ruinen, som hun under Blidhedsminen sønderknust i Hjertet gjemmer af sin Freds og Uskylds Tab! O mit Barn, se til din Fa'r! Rose hvid, som Klara var!

Henrik Wergeland - Jan van Huysums Blomsterstykke