gløden

Oppdatert: 9. mai 2025

Aurelia er øm og stemmer tidt med blide ord mit sind til ro og mildhed; hos Furia . Gå, gå; der kommer nogen. Forhadte haller, vidner til min smerte, hjem for den kval, hvortil jeg er fordømt! Hvert herligt håb, hver tanke, som jeg nærte, er slukt i dette hjerte, gennemstrømt af febergysen snart, og snart af gløden, mer hed og brændende end flammen der. Ah, hvilken skæbne!

Henrik Ibsen - Catilina