angeren

Opdateret: 13. juli 2026

Han vidste, at ingen Kvinde kunde skænke ham en frydefuldere og mangfoldigere Rus end den, han nød i Mona Lisas Arme ... Men saa en Dag var Eventyret altsaa ude, og han var ladet ene tilbage. Og da var det, at Angeren greb ham, Angeren over et forspildt Liv, og drev ham hvileløs rundt i Hvidgaards tomme Stuer: Han havde syndet tungt baade mod sig selv og Mona!

Gustav Wied - Fædrene æde Druer: Slægten, Opus 2