United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !
Præsten var imens gaaet ud i Køkkenet, hvor han talte med nogen om Vejret og Strandvagten. Regn og Vind baskede mod Vinduerne, det lød, som der blev kastet hele Haandfulde Grus paa dem, og i alle Husets Kroge var der en Knagen i Murværket, et Sted klaprede uophørligt en Dør, og paa Bordet foran den gamle Mand stak Lysetanden forglødet op gennem en Flamme, der flakkede næsten vandret for Træk.
Strandvagten havde gennem det forrygende Vejr pludselig set en rød Lanterne bare et Øjeblik og intet mere. Dagen efter var Skonnerten Splinter og Billinger og Mandskabet begravet i den rivende Strøm. Ingen saa' dem siden ... En stærk Puls slog her paa hele denne Kyst, den særeste i Landet.
Dagens Ord