United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
The ethical question as to whether a man should slay his guest or forego his just vengeance was often a "probleme du jour" in the archaic times to which these traditions witness. Ingeld prefers his vengeance, but Thuriswend, in the Lay cited by Paul the Deacon, chooses to protect his guest. Heremod slew his messmates in his wrath, and went forth alone into exile.
"Digtet fortæller on det forsög der blev gjort på at stille den lange fejde, der var fört mellem Danernes folk og Hadbardernes, af Halvdan og Hrodgar imod Frode og Ingeld. Ofte, ej sjælden, hviler dog dödsspyddet kun föje tid efter mandefald, hvor gæv så bruden er. Da mæler ved öllet en gammel spydkæmpe, der ser skatten, og mindes al mændenes undergang; grum er hans hu.
Nu går her afkom af de banemænd her i hallen, pralende af skattene, bryster sig af drabet, bærer det klenodie som du med ret skulde eje!" Da brydes fra begge sider ædlingernes edspagt; i Ingeld koger dödshadet, men kærligheden til hans viv kölnes efter den harm. Derfor kalder jeg ikke Hadbardernes trofasthed, deres del i folkefreden, svigelös mod Danerne, deres venskab ikke fast.
Efter Vendernes indvandring til Östersökysten bliver alle dens gamle sagnhelte opfattede som Danske: Anglernes Offa, Hadbardernes Ingeld, Holmrygernes Hagena. I og for sig er der intet mærkeligere i, at Ingeld og den opæggende gamle spydkæmpe göres til Daner. Som Bjarkemål blev udgangspunkt for ganske uhistoriske forestillinger on Skjoldungætten, sker det også her i endnu större målestok.
Word Of The Day