United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Trods sin gentagne Paastand paa ikke at have Spor af Appetit, lod hun sig Maden smage, alt medens hun lyttede anspændt til Musikken og med lydløst dinglende Ben søgte at følge de løsrevne Takter, som fjernt og dæmpet klang frem gennem Hvælvingerne i Balsalen nedenunder. Naar vi har drukket Kaffe, gaar vi ned til Folkene og danser et Par Gange! sagde Helmuth og stirrede stift over paa sin Kone.
Der gik nogle Dage, saa tog han ud for at se til sin Rævefælde, fuld af Nysgerrighed og Spænding! for han havde aldrig før ejet en saadan Tingest. Han gik i Land: Aha! Indgangsstenen var falden i. Han kiggede ind i Fælden, og to blanke Øjne stirrede ham i Møde. Naa, saadan saa altsaa en Ræv ud paa nært Hold! Men hvordan skulde han faa den ud? For han turde ikke rigtig tage fat i den.
Og rundt fra Væggene stirrede Forfædrenes malede Portrætter ud over Forsamlingen: Olaf Uldahl, Slægtens Grundlægger; og Mathias Uldahl, som havde købt og opbygget Egesborg; og Etatsraaden og Etatsraadinden; og Frøken Natalia og Frøken Bettina unge og skønne i dybt nedringede Kjoler og med kostbare Smykker paa Hals og Arme ...
Og alle smilte de forventningsfuldt. Da var det, mens han stod midt i Kredsen og stirrede rundt paa alle de smilende Ansigter, at han blev forvirret og standsede. Han havde glemt sin lyse Ide; han havde glemt, hvad det var, han vilde gøre. Men Ansigterne blev ved at smile.
Han stirrede et Øjeblik forbavset, glippede saa med Øjelaagene et Par Gange og besindede sig. »Tak,« sagde han. »Tak.« Og straks efter føjede han til: »Og glædelig Jul selv!« Men Stemmen lød, som om hans Tanker var langt borte.
Og der stod de saa i Sne til Bugen og stirrede efter hende og kunde ikke komme til Vejret igen. Det Djævelskab! mumlede de Det Djævelskab til Beriderfrue! Hun jager nok Livet af sig selv engang! Og de kravlede møjsommeligt frem af Sneen, medens Toget rasede videre ... Det var Fastelavns Søndag. Hele Havslunde By havde Uger igennem glædet sig til denne Højtidsdag.
-Dja, sagde Manden Dja var hans Kælenavn for Lydia og de drak, seende hinanden dybt ind i Øjnene. I det samme havde Moderen bøjet sig frem, som om hun vilde drikke med nogen. Men hastigt satte hun atter Glasset ned og vendte Hovedet bort. Den unge Hvide havde ikke smagt Vinen. Tavs stirrede han paa sit Glas, hvis Vaabenskjold syntes blodsprængt paa Vinens Baggrund.
Nu, mens han laa og stirrede mod Lysskæret fra Vinduet kom han til at smile ved Tanken om dette. "Jo o, Ballet var forbi." William havde saadan en vis Lyst til at tage det hele glad, tage sig selv som en Spøg. Der var jo meget latterligt i det.
Men Giovanni lod som han ikke hørte, og Batty turde ikke spørge ham igen. De gik noget. Godnat, sagde saa Giovanni, paa et Hjørne. -Hvor skal Du hen, sagde Batty. De skiltes ellers aldrig dér. Ud Giovanni saá bort: Godnat. Batty stod længe og stirrede efter ham. Giovanni ventede udenfor Alidas Hus og slap ikke ind før om Morgenen.
William blev bleg, førte Haanden op mod Brystet og sagde meget sagte: "Hvorfor kan De ikke tro paa det?" "Det er saa besynderligt," sagde hun. Han sad ligbleg og stirrede paa hende med aandsfraværende Udtryk i Ansigtet, og i en pludselig, ubestemt Angst greb hun ham i Armen: "Gør det Dem saa ondt?" spurgte hun. William rev sig løs: "Ondt nok," sagde han.
Dagens Ord