United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !


Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod, som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød, og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus: lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand; lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen; og lader os give Agt hverandre, vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud. Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales; men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, såfremt vi fastholde Håbets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.

Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham." Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; ham skulle Hedninger håbe." Men Håbets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I blive rige i Håbet ved den Helligånds Kraft!