United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Anvendelsen af disse Phlox er omtalt foran, her skal kun tilføjes, at de egner sig udmærket til Udplantning og at man, hvor de fornødne gartneriske Hjælpemidler er til Stede, kan stikke unge Skud i Marts eller April og beholde dem i Potte for derpaa med de lave, brede af en Stængel bestaaende Planter, at danne en ualmindelig Gruppetilplantning.
Paa et saadant Reservebed kan der med suppleringen for Øje dyrkes en Mængde Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere fremskreden udvikling. Under større Forhold, hvor den tilstrækkelige gartneriske Hjælp er tilstede, kan denne Supplering af Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjælp af Reservestauder, dyrkede i Staaltraadskurve.
Med en Beplantning af Juli-og Augustblomstrende Stauder, en Skærsommerrabat, kan man med Delphinium i Hovedrollen vel nok fremstille den mægtigste Virkning, der overhovedet kan naas med Blomster; men en saadan Rabat har den Fejl, at den efter Afblomstringen ser grim ud, og den vil i Almindelighed kun være at anbefale, hvor der findes adskillige Rabatter eller tilstrækkelige gartneriske Hjælpemidler, saaledes at der kan dyrkes et Sæt Chrysantemum og Aster Amellus, der i Slutningen af August kan henplantes i Rabatten og fortsætte Sommerens Flor.
Dagens Ord