United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han er fast bestemt på at modta kald etsteds blandt emigranterne, og derfor Gud, han har da ikke gemt på det gale indfald? Hent Anna og fru Stråmand og fru Halm! Ja, sligt må hindres! ANDRE. Vi må gøre kvalm! At gå som prest derover ANNA. Ja, jeg véd. FRU HALM. Og du har lovet ham ! At rejse med. Så har han snakket for dig! Nej, hvor snedig! FALK. Men husk den indre trang hos ham !
Nej; for kærligheden svinder dødens rædsler og dens nat. Ser du, tordenskyen viger; morgenstjernen vinker mat. Ser du, dagen kommer stor og varm! Følg mig, Catilina! Døden griber alt min barm. Grant jeg mindes nu min glemte drøm, hvordan hvælvets mørke spredtes af en stråle-strøm, hvordan barnerøster sang imod den unge dag.
HEDVIG. Ja men, far, du lovte, mig jo, at imorgen skulde der bli' tilstelning HJALMAR. Hm, det er sandt. Nå, så fra iovermorgen da. Den fordømte vildanden skulde jeg helst ha' lyst til at vri' halsen om på! Vildanden! GINA. Nu har jeg da aldrig hørt sligt! Nej men, far, det er jo min vildand! HJALMAR. Derfor gør jeg det heller ikke.
GREGERS. Det skulde dog være mærkeligt med den kærlighedsfulde opdragelse, som han har nydt. RELLING. Af de to forskruede, hysteriske tante-frøkenerne, mener De? GREGERS. Jeg vil sige Dem, at det var kvinder, som aldrig la' den ideale fordring i glemmebogen; ja, nu skal De vel til at gøre nar igen. RELLING. Nej, jeg er ikke oplagt til det.
Nej, jeg kunde ikke komme ud i Skogen iaften, det fik gå som det vilde, jeg havde ikke Kræfter til det, og Vejen var så endeløst lang. Jeg vilde få Natten til at gå, som den bedst kunde, og blive hvor jeg var; blev det for koldt, kunde jeg spadsere omkring lidt ved Kirken, jeg agted ikke at gøre flere Omstændigheder med det. Og jeg læned mig bagover og halvsov.
GREGERS. Jeg havde ventet så visst, at når jeg kom ind af døren, så skulde der slå mig imøde et forklarelsens lys både fra mand og fra hustru. Og så ser jeg ikke andet for mig end dette dumpe, tunge, triste GINA. Nå så. GREGERS. De vil ikke forstå mig, fru Ekdal. Nej, nej; for Dem skal der vel tid til . Men du selv da, Hjalmar? Du må da vel ha ta't en højere indvielse af det store opgør.
GINA. Ser du bare! HEDVIG. for portkonen sa', hun hørte, at Relling havde to stykker med sig, da han kom hjem i nat. GINA. Det var nok det, jeg tænkte. HEDVIG. Men det nytter jo ikke noget, når han ikke vil komme op til os. GINA. I det mindste så vil jeg da ned og snakke med ham. EKDAL. Du Hjalmar . Er ikke Hjalmar hjemme? GINA. Nej, han er nok gåt ud. EKDAL. Så tidlig?
Og hine dunkle gådefulde ord, og øjet, slukt og skinnende på engang ? Hvad, om det vanvid var? Har gravens gru formørket hendes sjæl ? Nej, blege yngling! Min Furia! Her ? Her færdes Catilina. Hvor han er, der må Furia også være. CURIUS. O, følg mig, elskte! Jeg vil bringe dig i sikkerhed. Betænk om nogen så dig ! FURIA. De døde frygter ej. Har du forglemt du tog mit lig og bar det op af graven?
HJALMAR. I en sådan stund havde Hjalmar Ekdal pistolen rettet mod sit eget bryst. GREGERS Du tænkte også på at ! HJALMAR. Ja. GREGERS. Men du skød ikke? HJALMAR. Nej. I det afgørende øjeblik vandt jeg sejr over mig selv. Jeg blev i live. Men du kan tro, der hører mod til at vælge livet under de vilkår. GREGERS. Ja, det er som man tar det. HJALMAR. Jo, ubetinget, du.
Din far liker det ikke; han selv læser aldrig om kvellerne. Nej, far bryr sig nu ikke så stort om at læse, han. Kan du huske, hvor meget vi gav ud for smørret idag? HEDVIG. Det var 1 krone og 65 øre. GINA. Det er rigtig. HEDVIG. Og så kommer øllet til. GINA. Ja, det forstår sig. HEDVIG. Og så behøvte jo ikke du og jeg noget varmt til middag, siden far var ude.
Dagens Ord
Andre Ser