United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Jo, hvorfor kan jeg ikke ta begge gutterne mine med mig istedenfor at la dem bli hjemme i ferierne?“ Longley mente det nok kunde være en morsom plan; men de maatte jo huske paa Schultz og hans komplot, som nok ikke vilde vike tilbake for noget, naar det gjaldt at vinde paa dem. Saa de burde vel være litt forsigtige. Det var jo en risiko ved at ta gutterne med.
Han kendte mig ikke, hans Øjne stirred på mig tørre som Horn, og hans Ansigt fortrak ikke en Mine. Og jeg fortsatte min Vej.
Hvor henter jeg nu den fornødne spænstighed fra, til at føre opfindelsen over i virkelighedens verden? Kanske dør den med mig; og da er det din forgangenhed, Gina, som har dræbt den. Nej, du må da ikke sige noget sligt noget, Ekdal. Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre altingen til det bedste for dig! HJALMAR. Jeg spør, hvad blir der nu af familjeforsørgerens drøm?
Fuld og nervøs gik jeg henad Gaden og aksled mit Skind. Glæden over at kunne gå Ylajali ren og ærlig imøde og se hende ind i Ansigtet, løb ganske af med mig; jeg havde ingen Smærter mer, mit Hoved var klart og tomt, det var som det skulde være et Hoved af idel Lys, som stod og skinned på mine Skuldre. Jeg fik Lyst til at gøre Skøjerstreger, begå forbausende Ting, sætte Byen på Ende og støje.
Og hvorfor netop gribe til denne Klokkestræng, der var længst borte fra Trappen? En ung Dame i grå Dragt med sort Pynt kom og lukked op; hun så en liden Stund forbauset på mig, derpå rysted hun på Hovedet og sagde: »Nej, vi har ikke noget idag.« Og hun gjorde Mine til at ville lukke Døren. Hvorfor havde jeg også dumpet op i det med dette Menneske?
Det er godt! det er virkelig et Fund! hvisked jeg alt imellem; skriv det bare ned! Tilslut begynder imidlertid mine sidste Repliker at blive mig mistænkelige; de stak så stærkt af mod Replikerne i de første Scener, desuden havde der slet ikke lagt sig nogen Middelalder i Munkens Ord.
Jeg begyndte igen at martre mig selv, løb med Vilje min Pande mod Lygtepælene, satte Neglene dybt ind i mine Håndbage, bed i Afsindighed i min Tunge, når den ikke talte tydeligt, og jeg lo rasende hver Gang det gjorde meget ondt. Ja, men hvad skal jeg gøre? svared jeg tilsidst mig selv.
Der sad jeg, et Bytte for de særeste Fantasier, tyssende på mig selv, nynnende Vuggesange, svedende af Anstrængelse for at bringe mig i Ro. Jeg stirred ud i Mørket, og jeg havde aldrig i mine Levedage set et sådant Mørke. Der var ingen Tvivl om, at jeg her befandt mig foran en egen Sort af Mørke, et desperat Element, som ingen tidligere havde været opmærksom på.
Jeg klapper på Lommen og føler efter mit Manuskript; når Klokken blev elleve, vilde jeg forsøge at træffe Redaktøren. Jeg står en Stund på Ballustraden og iagttager Livet nedenunder mig; imens var det begyndt at dampe af mine Klæder. Hungeren indfandt sig igen, gnaved mig i Brystet, rykked, gav mig små fine Stik, som smærted mig.
Ja ikke at jeg netop tænkte at forlate hende . Men jeg mente, jeg skulde nok forstaa at hævde mig, holde unna vort forhold det, jeg ikke vilde gi hende mine interesser, mit arbeide mit egentligste liv skjønt jeg visste, hun vilde forsøke at ta det alt. Det var jo hestedumt av mig jeg visste, jeg var svak og hun sterk og hensynsløs.
Dagens Ord
Andre Ser