United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men lad os drage et Slør for hendes Sorg. Den vil mildnes lidt efter lidt hverken i Dag eller i Morgen, men i Tidens Løb, og den vil lade hende tilbage som en helt anden Kvinde. Hvis hendes Skæbne havde mødt hende nogle Aar senere, vilde den ikke have knækket hende saa fuldstændig som nu. Men det blev hendes Lod at skulle begynde med det tungeste straks. Den store og frygtelige Dag var kommen.
Atter saa han den hvide Pakke nærme sig, dog var det ikke denne Gang Zinas Hat den havde hun igen taget paa men Lommetørklædet alene, som hun holdt i Haanden. Ved hendes Side gik en sort Skikkelse; det var David; han havde ikke kunnet modstaa sin Lyst til at gaa med for at lykønske Andrey til hans heldige Flugt.
Han tog dog ikke nogen særlig Del i Forhandlingerne, men nøjedes med at iagttage Tania i hendes ny Virksomhed og var i høj Grad forbavset over at se, med hvilken Ligefremhed og Ynde denne fine, fornemt opdragne unge Pige forstod at bevæge sig iblandt disse tarvelige Mennesker.
Hver kveld hadde hun længtet litt mere efter den næste soldag med ham utenfor murene og litt efter litt vendte hendes længsel sig mere efter ham og efter hans unge, varme kjærlighet. Hun hadde tat mot hans kys, fordi det glædet hende og dag for dag var deres kys blit flere tilsidst var al tale tystnet mellem dem, og det blev bare kys.
Han vidste nu, at han elskede denne fortryllende, unge Pige elskede hendes Ansigt hendes Dragt ja selve den Plet af Gulvet, hendes Fod berørte, og han følte en næsten vanvittig Smerte som om man skar i hans Hjerte med en Kniv ved at maatte sige sig selv, at hvis hun i det hele taget kom til at elske en Mand, saa maatte det blive Georg, denne glattungede Smigrer, som han i dette Øjeblik næsten hadede.
Slank og lys i det stramme staalgraa hun virket saa dameagtig, fin og tilknappet, kjølig og stilfuld . Og han vilde ikke tro, det han selv hadde tænkt . «Var det forresten ikke en avtale, at du skulde ut til frøken Schulin ieftermiddag og se sakerne hendes?»
Hverken nu eller nogen Sinde senere i hendes Liv, under de mange Aars bitre Lidelser og heltemodige Udholdenhed, kunde hun med Ord have forklaret den Forandring, der nu foregik i hendes Sjæl, og som fandt et højst besynderligt Udtryk i følgende Ord, udtalte med en lav, skælvende Stemme: „Jeg ser ikke noget særlig stort i det, Myrtov har gjort.“
Neimen Helge da .» Hun stanset, for hun følte, taarerne kom op i hendes øine. Og det var saa nyt for Jenny Winge at fælde taarer, at hun tidde, skamfuld og forskrækket over det. Men han hadde alt set det: «Jenny! Aa Jenny, har jeg gjort dig vondt? Aa Jenny min herregud. Der ser du selv.
Hun slår Armen om min Hals, ganske langsomt, ømt; hendes Ånde puster mig lige i Ansigtet fra de røde, dirrende Næsebor; med den anden Hånd begynder hun selv at åbne Knapperne, en for en. Hun ler forlegent, ler kort og ser flere Gange op på mig, om jeg skal mærke, at hun er bange. Hun løser Båndene op, hægter op Korsettet, er henrykt og ængstelig.
Han haabede derved at vække den samme Indignation, som han selv følte, hos hende. Men han sigtede helt forkert hun hørte fuldstændig koldt og udeltagende paa ham. Ting, som for et Øjeblik siden vilde have faaet hendes Hjerte til at bløde, prellede nu virkningsløst af som Pile mod et Jernpanser.
Dagens Ord
Andre Ser