United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg holdt så usigelig af hende; og så digted og drømte jeg mig ind i den indbildning, at hun holdt så usigelig af mig igen. GREGERS. Siger du, at det bare var en indbildning! HJALMAR. Hvor kan jeg vide det? Gina kan jeg jo ikke få presset noget ud af. Og hun mangler jo desuden så aldeles sans for den ideale side af forviklingerne. Men for dig føler jeg trang til at åbne mig, Gregers.
FRU INGER. Stille; lad mig råde. Nu er al fare forbi. Med hendes skrevne tilsagn i lommen kan jeg forklage hende, hvad time det skal være. Endnu i denne nat et hemmeligt bud til Jens Bjelke . Jeg har mit ord i behold, når jeg forsikrer ham, at den unge grev Sture ikke er på Østråt. Og så imorgen, når vejen er fri, til Trondhjem med junkeren. Derfra tilskibs med ham som fange til København.
Det var bare sådant dejligt Guds Vejr, og så vilde jeg gå herud og hilse på ham.« Der stod jeg og der stod hun. Jeg satte med Vilje Brystet frem, forat gøre hende opmærksom på Knappenålen, der holdt min Frakke sammen; jeg bad hende med Øjnene om at se, hvad jeg var kommet for; men Staklen forstod ingen Ting. Et dejligt Guds Vejr, ja. Om ikke Fruen var hjemme heller?
Jeg haaber og tror, at man vil have Tillid til mig!“ Tania skjulte sit Hoved i Hænderne. „Ja, det vil man det vil man det vil man!“ hamrede det inde i hendes Hjerne. „Saa snart han har talt, er alt Haab ude!“ Som en blændende Vision stod pludselig hendes korte Samliv med Andrey for hende, og hele hendes unge, kraftige Natur oprørtes imod at skulle bringe et saa grænseløst Offer.
Jeg glemmer at smile, jeg tager ikke engang straks til Hatten, jeg blir så forundret over at se hende komme denne Vej. »Har De ventet længe?« siger hun, og hun puster lidt hurtigt efter Gangen. »Nej, aldeles ikke, jeg kom for en liden Stund siden,« svared jeg. »Og desuden, hvad havde det gjort, om jeg havde ventet længe? Jeg tænkte forresten, at De skulde komme fra en anden Kant?«
Ganske ung, sa frau Schlessinger, og hun smilte lurt: wundernett. Saa faldt det hende ind kunde det være Gunnar. Og hun stod op men saa kastet hun reiseplædet over sig, tullet sig i det og krøp ned i den dypeste lænestol. Frau Schlessinger vagget henrykt ut for at hente herren. Og førte Gunnar ind til Jenny og dvælte lykkelig smilende i døren et øieblik, før hun forsvandt.
Hun hadde bare syntes, hun maatte først komme litt ut av dette uføret, hun laa i, ved egen kraft. Hun maatte bare føle, det var hendes egen vilje fra gamle dage, som hadde tat igjen styret i hendes splittede sind. Bare saa hun fik igjen et gran respekt og tillid til sig selv . Skulde hun leve videre saa var Gunnar jo i sig selv alt, som var livet for hende.
Aa bare ikke den anden kom . Men han visste jo ikke, hvor hun bodde. Men han kunde træffe nogen og spørge . Aa Gunnar, Gunnar kom! Da vilde hun gaa like ind til ham, kaste sig i hans arme og be ham ta hende . For fra det øieblik, hun hadde møtt Helge Grams gulbrune øine, hadde hele den fortid, som var begyndt under de øines blik reist sig mot hende.
Hun hadde drukket dus med de nye venner. Og om natten betrodde Fransiska hende hele sit brogede unge liv og krøp op i hendes seng tilslut for at bli trøstet. Mens hun laa og gjentok: Tænk at du er slik. Tænk paa skolen var jeg altid ræd dig. Tænk at du er saa snil ! Og Gunnar var forelsket i dem begge. Han var kaat som en ung faun av vaaren og solen.
«Jeg vet det ,» brøt hun av triumferende. «Like op tilhøire for der, som Sørkedalsveien tar av .» «Netop. Jeg hadde et paa Bygdø og, indenfor Fredriksborg. Og i Skaadalen .» «Men jeg maa ind og ta paa mig kjolen,» sa Jenny. «Ta paa den, De hadde igaar da, er De snil,» ropte han efter hende. «Den blir saa støvet ,» men i det samme ærgret hun sig.
Dagens Ord
Andre Ser