United States or Azerbaijan ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Hjalmar har ikke med et ord rørt ved dette her. Jeg tror ikke, han har så meget som en anelse om noget sligt. WERLE. Men hvor har du det da fra? Hvem har kunnet sige noget sådant? GREGERS. Det har min stakkers ulykkelige mor sagt. Og det var sidste gang jeg så hende. WERLE. Din mor! Ja, kunde jeg ikke næsten tænke det! Hun og du, I holdt altid sammen.
Gram fulgte hende ditut og reiste tilbake til Kjøbenhavn om kvelden. Saa var hun endelig alene . Hun hadde leiet ubeset. Mens hun laa i Kjøbenhavn og malte, hadde hun været i landsbyen en dag med nogen kamerater; de hadde spist paa kroen og badet nede i klitterne.
For det var umulig at leve, naar man bare hadde sig selv at tro paa sig selv at elske. Den frivillige død hadde hun altid regnet med. Om hun døde nu . Ja saa var der mange, som hun holdt av og som vilde bli bedrøvet men der var ingen, som ikke kunde undvære hende. Ikke en, som hun var saa umistelig for, at hun kunde ha forpligtelse til at slæpe paa sit liv for den saks skyld.
Har du vel nogensinde været forelsket i en dame saan, at du syntes alt ved hende var rigtig og godt og vakkert saa du elsket alt hos hende? «Nei,» sa han kort. «Jamen det er den rigtige kjærlighet. Tror du ikke? Og jeg vilde hat, at saan skulde Jenny bli forelsket. Men hun kan ikke elske Gram slik.» «Jeg kjender ham igrunden ikke, Cesca.
Og hun negtet jo ikke for sig selv, at hun længtet efter en mand, som hun kunde elske og som elsket hende som hun kunde smyge sig ind til . Ung var hun, og sund og vakker og varm, og hun længtes . Men naar hun nu hadde faat etpar kolde øine, og naar hun nu aldrig hadde brukt at lyve for sig selv .
Hans billede blev ved at hænge der men han var død. Det gik op for hende, hvad døden var. De, som var døde, eksisterte ikke uten i andres minde de andre kunde vilkaarlig slukke deres stakkars skyggeliv. Og saa var de slet ikke mere. Hun forstod, hvorfor moren blev saa ung og vakker og glad igjen. Hun saa det lys, som gik over hendes ansigt, naar Berner ringte paa deres dør.
Hun syntes at kende dem alle og vekslede Hilsener og Haandtryk med de fleste. En bleg, mørkhaaret Dame, som holdt en ti-tolv Aars Dreng ved Haanden og havde en Kurv med Blomster paa Armen, optog hende lidt længere end de andre. „Hvilke smukke Blomster De har bragt med!“ sagde Varia. „Giv mig nogle af dem til mine Fanger, jeg har desværre ingen faaet med i Dag!“
Siden Andrey for to Maaneder siden havde truffet Tania første Gang, var der ikke hengaaet en Uge, uden at han havde set hende, i
De kan hilse hende mange Gange fra Onkel Timothy!“ Da Varia kom tilbage, fandt hun de to Mænd i fredelig Samtale. Hun havde faaet ordnet det saaledes, at de to Søstre blev bragte ind hver for sig; den gamle Herre skulde tale med den yngste, og hun og Andrey med Masha.
Jeg spurgte hende, hvor hun vilde anbringe mig for Natten, og hun svared kort, at jeg kunde ligge herinde, sammen med de andre, eller ude i Forstuen på Sofabænken, aldeles som jeg selv fandt for godt. Mens hun svared mig dette, gik hun omkring i Stuen og pusled med forskellige Ting, som hun satte i Orden, og hun så ikke en Gang på mig.
Dagens Ord
Andre Ser