United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
For det andet talte han om Guds naade imot barnet borte i det fremmede land. „Gud elsker dig selv om du er en forloren søn,“ sa han. „Som en mor ikke ser paa sit barns ydre utseende det er dog hendes barn saaledes ser ikke Gud paa os om vi er store og stygge syndere, han elsker os allikevel med en evig kjærlighet.“
De er atter igen kommet ind i en husmandsstue med den ideale fordringen; her bor ikke solvente folk her i huset. GREGERS. Når De ikke har højere tanker om Hjalmar Ekdal, end som så, hvor kan De da finde nogen glæde i stødt og stadig at være sammen med ham? RELLING. Herre gud, jeg skulde da være en slags doktor, med skam at sige; og så må jeg da ta' mig af de stakkers syge, jeg bor i hus med.
Skærmende engle, fromme og milde, har nådigt skuet inat til mig ned og reddet mig før det var for silde. Nu véd jeg, at livet vil mere sige end jordens gammen, end verdens rige. Jeg har følt den anger, den rædsel vild, som kommer, når sjælen er sat på spil. At rokke mig intet formår. Eders pagt er from; den skærmes af gud! Gudmund og Signe vil følge hende.
«De synes ikke, den er pen?» spurte Helge nedslaat og tullet om det røde silkepapiret igjen, «synes De ikke, jeg kan gi min mor den?» «Jeg synes altsaa, den er grusom,» sa Fransiska. «Men jeg kjender jo ikke Deres mors smak.» «Gud vet, hvad jeg skal gjøre med den da » sukket Helge. «Gi den til Deres mor, De,» sa Jenny Winge. «Hun blir nok glad, De har husket paa hende.
Eller mon er Havets Øde Moderskjød for Himlens Stjerner? Mon som Lys-Eilande ud af dets Dybder de frembrøde og forsvandt i sine Fjerner? O, hvor herligt for en Gud da, at skue i den blaa Afgrund ind, hvorfra de gaae! herligt, som i aabent Øie, i hvis Bæger Tanker, ømme, skjønne, høje, funklende sig frembevæger!»
SIGURD. Nu mindre end før. Her skilles vore veje; thi jeg er en kristnet mand. Du ! Ha, nej, nej! SIGURD. Den hvide gud er min; kong Ædhelstan har lært mig ham at kende; det er op til ham jeg nu går. SIGURD. Tungt var mit liv fra den stund jeg tog dig ud af mit hjerte og gav dig til Gunnar. Tak, Hjørdis; nu er jeg så let og fri. Død! Så har jeg visselig forspildt min sjæl! Jeg har galdret dem hid!
...«Gamle Ven! fra da min Far dengang Du min Frelser var! hvorfor holder Du for Øjet Hatten snart, snart Haanden bøjet? ...Ja ved Gud, ved Gud, jeg troer... Siig mig hvad du græder for?»
Jeg udsøger mig et hvidt, ubeskrevet Blad, og Gud ved, hvor jeg fik Idéen fra jeg laved et Kræmmerhus, lukked det varligt til, så det så ud som fuldt, og kasted det langt henad Brostenene ; af Vinden førtes det endnu lidt længer, så blev det liggende. Nu havde Sulten begyndt at angribe mig.
Wallonerne...» hviner Narcissa med Hænderne for Øjnene. »Vi ville blive frelste!» raaber Klara med et Skjær af Rødme paa Kinderne; thi hun syntes at have hørt sin Spaniers Slemme. »Ja, vi ville blive frelste» jamrer Faderen hændervridende »Gud være os naadig! Kom, Klara, mit Barn! Alt er tilgivet. Gud være lovet! Vi ville blive frelste. Thi Flammerne naae os før de Rædsomme »
LIND. Er vi uenige? Ja, læs selv dommen i hint tårerige blik. Det gælder menigheden der over i Amerika. LIND. Men, Gud, hun var jo villig Jo, det ser så ud! Nej, kære, De vil anderledes dømme, når vi får drøftet sagen mer i ro. LIND. Men denne strid for troen, den er jo min fremtids bedste drøm! FRØKEN SKÆRE. Å, hvem vil tro i vor civiliserte tid på drømme?
Dagens Ord
Andre Ser