United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naturligvis vilde jeg få Lejlighed til at knække ynkeligt nogle af Kants Sofismer . . . . Da jeg vilde tage mine Skrivesager frem og begynde Arbejdet, opdaged jeg, at jeg ikke længer havde nogen Blyant hos mig; jeg havde glemt den efter mig i Pantelånersjappen; min Blyant lå i Vestelommen. Herregud hvor dog alting havde Lyst til at gå forkært for mig!
Det var virkelig også, som om jeg blot behøved denne lille glade Stund, dette Øjeblik af egentlig lys Henrykkelse, uden Sorger til nogen Kant, forat få mit Hoved i arbejdsdygtig Stand. Jeg satte mig ind til Bordet og gav mig til at sysle med min Allegori. Og det gik meget godt, bedre end på lange Tider; det gik ikke hurtigt; men jeg syntes, at det lille, jeg fik til, blev aldeles udmærket.
Vi kan ej leve under samme tag; jeg håber, at De flytter end idag Det var jeg forberedt på vilde hænde. FALK. Og skrid De fremad på apostlens bane med Deres kærlighed, som De har mægtet at få, før tredje hanegal, fornægtet! Følg med mig, Styver! hjælp mig at få hægtet korsettet op; kom, skynd dig, denne vej. Jeg siger op vort venskab! LIND. Også jeg. Du også, Lind! LIND. Farvel!
GREGERS. Å, havde De så sandt fat opladt øje for det, som gir livet værd, havde De det sande, glade, modige offersind, så skulde De vel få se, hvorledes han kom op til Dem. Men jeg tror på Dem endnu, jeg, Hedvig. EKDAL. Hm, det er klein moro at gå morgentur alene, du. HEDVIG. Havde du ikke lyst til at gå på jagt, bedstefar? EKDAL. Det er ikke jagtvejr idag.
Jeg havde ikke undset mig for at gøre mig bevægelig og stå og græde til de mindste Kræmmere. Og hvad havde det nyttet? Stod jeg måske ikke fremdeles uden en Brødbid at stikke i Munden. Jeg havde opnået at få mig til at væmmes ved mig selv. Ja, ja, nu måtte det komme til en Ende! Retnu stængte man Porten hjemme, og jeg fik skynde mig, hvis jeg ikke vilde ligge på Rådstuen inat igen . . . .
»Ja ja, Tak,« svared jeg. »Havde det ikke været det, at den begyndte at blive lidt for knap til mig, så vilde jeg ikke have skilt mig ved den, naturligvis.« Jeg fik Pengene og Sedlen og begav mig tilbage. Det var i Grunden et udmærket Påfund, dette med Vesten; jeg vilde endog få Penge tilovers til en rigelig Frokost, og inden Aften skulde så min Afhandling om Fremtidens Forbrydelser være istand.
Nu vel; jeg skal handle for jer; jeg skal hævne al den forsmædelse, der er overgået vort folk og vor æt! FRU INGER. Du? Hvad har du i sinde? ELINE. Jeg går min vej, ligesom I går eders . Hvad jeg har i sinde, véd jeg ikke selv; men jeg føler kræfter i mig til at vove alt for vor retfærdige sag. FRU INGER. Da vil du få en hård dyst at bestå.
Det var slet ikke sagt, at jeg kunde få beholde en Slurk Vand heller; min Mave tålte ikke længer nogen Ting, jeg følte mig endog kvalm af det Spyt, jeg gik og svælged ned. Men Knapperne? Jeg havde slet ikke forsøgt med Knapperne endda? Da stod jeg plat stille og gav mig til at smile. Kanske blev der alligevel en Råd! Jeg var ikke helt fordømt!
Kan De ikke se, at jeg allerede har Hånden på Låsen? Farvel! Farvel, siger jeg! De kunde dog gærne svare mig, når jeg siger Farvel to Gange og står fiks og færdig til at gå. Jeg beder ikke engang om at få træffe Dem igen, for det vil pine Dem; men sig mig: Hvorfor lod De mig ikke være i Fred? Hvad har jeg gjort Dem? Jeg gik dog ikke ivejen for Dem nu; vel?
»Hvad skal De aldrig gøre mer?« »Jeg skal aldrig . . . . uf, nej. Gud bevare mig . . . . jeg skal aldrig kysse Dem mer.« »Skal De ikke det?« sagde jeg, og vi lo begge. Jeg strakte Armene ud efter hende, Og hun gled tilside, smutted væk, over på den anden Side af Bordet. Vi stod og så på hinanden en liden Stund, Lyset stod midt imellem os. »Forsøg at få fat på mig!« sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser